Hos Vinimperiet ser vi os ikke for gode til ikke at give et ordentligt hug i siden til de chilenske, australske, argentinske og åbenbart også franske industrivine.
I et af de seneste numre af det franske tidsskrift La Revue du Vin de France er der et interview med Pascal Delbeck, den tidligere leder af Chateau Ausone, som er det ene af de to største slotte i Saint-Emilion. Han siger følgende:
Vi må ikke glemme, at den moderne ønologi er født i Bordeaux. Lige siden har vi troet, at vi kunne løse alle problemer med teknologien. Vi er blevet presset af folk, der kun tror på denne teknologi, og som ikke tror på "le terroir" (jordbunden). Med osmose kan man lave alt, selv genetablere en vin, der er begyndt at blive til eddike (piqué). Med kation-udvekslende harpiks kan man genoprette syren. Vi har alle de teknikker, vi skal bruge for at opnå, det vi vil. Så vi opkoncentrerer, vi nedkoncentrerer. Men jo mere vi intervenerer, jo mere fjerner vi os fra sagens kerne. Hvorfor under disse forhold nævne årgangen på flaskens etiket, appellationen (dvs. vinområdet). I bund og grund ved vi ikke længere, hvor vores vin kommer fra. Vi producerer ikke længere vin, ikke længere kærlighed. Vi er ikke længere bønder, vi er industrifolk, kolde og beregnende. Og industrifolk får ikke nogen til at drømme. Faren er at favorisere et produkt, der kan reproduceres, et produkt, som også industrien kan frembringe.
Hvorfor har Vinimperiet valgt certificeret økologi?
Den oprindelige og grundlæggende kraft for at beskæftige sig med vin er jo nysgerrigheden. Trangen til at opleve noget nyt. Til at undgå det ensformige, industrialiserede, kopierende. Men det er jo ikke nok at være anderledes for bare at være anderledes. Der skal jo også være nydelse over det. Og det er jo nok ensbetydende med, at producenten skal være i besiddelse af en vis håndværksmæssig kunnen. Så de katastrofale tilfældigheder undgås, men at der samtidig bliver plads til naturens indflydelse, for det er jo den, der skaber forskellene.
Teknikken, håndværket sikrer et acceptabelt produkt, der kan genkendes som vin, og naturen sikrer, at produktet får karakter og personlighed. Teknologien læres i skolen, på universitetet, der kan man finde læresætningerne, som er grundlaget. Men hvad er naturen? Det er råstoffet, som skal formes, kilden til oplevelsen. Jo mindre indgriben, jo mere natur.
Ud fra denne simplificerende deduktion ser det ud til, at vi kan vælge graden af personlighed i vinen ved at gribe mere eller mindre ind i den naturlige proces. I den økologiske skoling af vinavlere er der traditionelt blevet lagt stor vægt på at undgå indgriben i den naturlige proces, så hidtil har økologien været et godt pejlemærke for såkaldt naturlig vin. Men udviklingen går imod dette. Efterhånden som efterspøgslen på økologi er steget, er det blevet interessant for de store aftagere af vin, dvs. supermarkederne, at sælge økologisk vin.
De oprindelige økologiske vinavlere var små producenter, og ud fra det omtalte ønske om mindst mulig indgriben har de arbejdet for at udvide den økologiske certifikation til ud over som nu at omfatte arbejde i marken også at omfatte vinifikationen. Denne udvikling er nu blevet blokeret. Og det er blevet lettere at producere vin med et økologisk certifikat. Vejen er banet for supermarkederne, og nu kan der lettere produceres store mængder, og dels har de store producenter ikke den oprindelige skoling i naturlig produktion, dels bliver der ikke noget krav fra nogen certifikation om det. Økologisk vin kan altså være på vej til også at blive et harmoniseret og ensartet produkt.
Hvad kan forbrugerne gøre?
Hvorfor kan vi ikke blot nøjes med at søge oplysninger om de forskellige producenter, og så vælge dem, der tilgodeser vores ønsker, altså naturlig vin produceret med et minimum af indgriben fra producentens side? Det kan vi godt. Vi kan godt isolere os og håbe, at tingene fortsætter med at se ud, som de altid har gjort. Vi kan godt undlade at interessere os for, hvordan verden udvikler sig. Så kan vi tilgodese den indledende narcissistiske præmis om at give oplevelser til vores egen private nysgerrighed. Så vidt så godt.
Men hvis vi rigtigt er nysgerrige, er vi jo også interesseret i en udvikling, der skaber mere at vælge imellem, større mangfoldighed. Og så bliver vi på en eller anden måde tvunget til at forholde os til det politiske. Vinproduktion og vinhandel foregår i en international målestok og med flere faktorer indblandet end den isolerede producent/forbruger-relation. Hver gang vi køber en flaske økologisk certificeret vin frem for en konventionelt produceret, stemmer vi for en bestemt udvikling af verden, bliver til statistik som de politiske aktører tager hensyn til. Det økologiske er altså i høj grad et politisk valg.
I Vinimperiet tror vi på, at den økologiske produktion medfører større mangfoldighed. Vi bliver selvfølgelig nødt til at acceptere, at handel på store markeder, i stor målestok, indebærer en vis harmonisering, og derfor vil der også være økologisk producerede vine, som gøre udvidet brug af moderne teknologi. Men vi mener stadig, at den certificerede økologi er den bedste mulighed vi har for at sende et politisk signal om, at vi ønsker flere naturligt producerede vine. Og vi vil selvfølgelig fortsat interessere os for, hvordan vi kan påvirke den politiske proces, så den økologiske certifikation kommer til at omfatte vinifikationen, dvs. arbejdet med at gøre druerne til vin. Og det er selvfølgelig ikke det sidste ord, der bliver sagt i den sag.
Bien à vous
Bjarne Jørgensen
