Taste is a form of personal censorship
Nogle vigtige ord om bedømmelse af vin
Siden tidernes morgen har mennesket bedømt sine omgivelser. Også med hensyn til smagsoplevelser. Og bedømmelserne påvirker vores adfærd. Hvis et fænomen, en smag, bedømmes positivt, tiltrækkes man og vælger det igen. Hvis bedømmelsen er negativ, frastødes man og vælger ikke denne oplevelse igen. Denne trang til bedømmelse og udkrystallisering af favoritter kan for tiden også opleves i mange forskellige tv-programmer med musik, dans osv. Men også i vinens verden er der masser af specialister, der bedømmer og giver point. Det er vel nærmest ikke muligt at købe en flaske vin uden at konsultere diverse autoriteter, der kan garantere den udsøgte oplevelse, og uden at man samtidig har gjort sig overvejelser over, hvilken type man er, og hvilke smagsprofiler og præferencer dette giver anledning til.
I den forbindelse er jeg stødt på et problem, som er blevet lidt af en sten i skoen. Vinimperiets grundlæggende præmis er at opleve så forskellige vine som muligt. Vi værdsætter altså de kreative vinbønder, som ikke forsøger at ensrette vine, men tværtimod bruger deres talenter til at finde forskelle. Inden for den logik er en forskel god, bare fordi det er en forskel, ikke fordi den smager godt. Der burde egentligt ikke være noget i vejen for at kombinere en målestok for kvalitet og en målestok for mangfoldighed, når man vælger vin. Men i praksis viser det sig tit, at en søgen efter den gode smag blokerer for adgang til forskelligartede smagsindtryk. Vi har alle i mere eller mindre grad indbygget en sanselig og intellektuel dovenskab. Det fører os til det trygge valg. Men hvis vi bare fulgte det, kunne vi nøjes med at sidde foran fjernsynet og spise chips og drikke øl. Dejligt og trygt.
Vinimperiet er gået i den anden grøft og søger altså maksimal mangfoldighed. Men hvis vi skal tage den fulde konsekvens af dette, kan vi ikke længere i samme grad bruge kvalitet som målestok, og vi mister således en tidligere så trofast parameter i udvælgelsen af vores vine. Hvad kan vi gøre? De producenter, vi samarbejder med, kan deres håndværk. Det vil sige, at de vine, som de producerer, ikke er dårlige. De er blot forskellige. Så I princippet burde Vinimperiet ikke fravælge bestemte cuvéer. Vi burde acceptere ideen om vinbonden som kunstner eller videnskabsmand, der skaber nye fænomener. Og således føre alle de forskellige eksempler på forskellighed, som de frembringer. Vi ville altså få et problem med at vælge vin at importere, der ville blive for mange valgmuligheder. Det ville desuden også blive et problem i forbindelse med rådgivning. Det er ikke alle kunder, der lever efter princippet om mangfoldighed, og ikke alle ville som rådgivning acceptere en beskrivelse af forskelle. Mange insisterer på også at få en historie om exceptionel kvalitet, ikke nødvendigvis Parker-point, men i det mindste en følelse af, at den vin, man køber, skiller sig ud fra alle andre.
Hvad sker der i praksis? Som sagt så foranlediger den sanselige dovenskab os til at gå efter den sikre, velkendte gode smag. Så for at gå i modsat retning og vælge nye smagsindtryk, er der brug for et kærligt skub, en overtalelse, ja måske ligefrem en forførelse. Hos Vinimperiet føler vi hinanden på tænderne og forsøger at vejre, hvor anderledes en vin det er muligt at købe/sælge. Vi er ikke forførere og kan ikke vifte med gulerødder. Vi kan blot tale til din fornuft. Men vid også, at dine grænser diskret vil blive afprøvet, når du køber hos Vinimperiet. Vi vil på den mest subtile måde forsøge at afgøre, hvor langt vi kan få dig til at acceptere en anderledes vin. Med hensyn til valg hos vores producenter vil vi nok i fremtiden tage flere chancer og afprøve forskelligartede muligheder. Når man vurderer i forhold til noget kendt, altså den gode smag, er det ofte let at vide, hvad der holder. Men når det drejer sig om vine med nye smagsprofiler, kan det være sværere at vide, om det holder, og det kan kræve en vis tilvænningsperiode.
Jeg havde egentligt besluttet ikke at offentliggøre ovenstående kig ind i vinimportørens logikafdækning, fordi jeg mente, at der ikke var nogen, som ville være interesseret eller forstå det. Men så stødte jeg på Martin Halls playliste over post-punk all time favoritter på gaffa.dk. Der i blandt var Marc Stewart, og Martin Hall citerede ham for følgende: "Taste is a form of personal censorship". Det er lige præcis denne smag, som Vinimperiet kæmper for at nuancere. For at blødgøre den personlige censur. Og vi vil gerne slå et slag for at udbrede dette motto.
Bien à vous
Bjarne Jørgensen
