Jeg lærte mange ting i butikken. Mindst én ting lærte jeg af Nicolas Bayle. En dag stod vi og snakkede sammen, og på et tidspunkt faldt snakken på nogle særligt gode flasker, som nærmest var gemt bort i det fjerneste hjørne af butikken. Jeg spurgte, om vi ikke skulle gøre noget mere for at sælge de skønne flasker. Han forklarede mig sin indstilling: De flasker er fantastiske og unikke, og hvis kunden vælger at gå herfra uden at købe nogen, er det hans tab. Læs: Hvis han er så dum, at han negligerer noget af det bedste vin kan tilbyde, så er det fandme hans problem, og det må han leve med. Iøvrigt så kan jeg jo bare drikke den herlige vin selv! Jeg må indrømme, at jeg blev lidt forbavset over at høre den person, som jeg egentlig havde opfattet som lidt af en kræmmer, udvise en sådan indifferens over for et muligt salg. Men holdningen lejrede sig hurtigt i mig, så det er stadig min position i dag.
Så der er mange vine, som jeg opfatter som unikke mesterværker, og som burde være undervisningsmateriale for enhver vinelsker. Men hvis en person, der aspirerer til denne titel, ignorerer dem, ja så er det pinedød hans tab, og han må gå i graven som uoplyst amatør.
Bien à vous
Bjarne Jørgensen
