Sitemap
 

Languedoc Blindsmagning 4/5-2020

Test af Languedoc

Jeg inviterede 7 venner til at teste 14 rødvine fra Languedoc. De var alle hyppige vindrikkere, de fleste meget lystbetonede, enkelte mere kritiske, erfarne og kompetente.

Corona-foranstaltninger var iværksat.

Målet var at få en kort og kontant bedømmelse af vinene. Altså ingen lange forklaringer, kun en hurtig bedømmelse, selvfølgelig ud fra personlig smag, men med åbenhed.
 
Det eneste, deltagerne vidste, var, at vinene kom fra Languedoc, og at 7 var fra Vinimperiet, 7 fra andre importører. Ellers intet. Rækkefølgen var helt tilfældig.

Karakterskala:
1 - udrikkelig
2 - går lige an
3 - anonym, gennemsnitlig, men ganske drikkelig
4 - god
5 - virkelig god!
6 - exceptionel, fremragende, sjælden oplevelse
7 - unik, sker få gange i livet/om året

Her er resultatet:

Vin, inkl. druesammensætning Importør Pris Point, gnsnt.  Alle point
1. 2016 Fitou, 20 de terre, Domaine la Garrigo 
40% grenache, 40% syrah, 20% carignan
 Vinimperiet 135,- 3,5  4-2-3-3-5,5-4-4-3
2. 2017 Minervois La Livinieré, La Féline, Domaine Borie de Maurel 
70% syrah, 25% grenache og 5% carignan
 Uhrskov Vine 149,- 4  4-3,5-5-2-4-6-3-4
3. 2017 Faugères, La Madone, La Grange d'Aïn 
Syrah, grenache
 Les Cépages 129,- 4,5  6-3-3,5-4-4,5-4-4,5-5
4. 2016 Minervois La Livinière, Rèserve, Domaine des Aires Hautes 
35% syrah, 25% grenache, 25% mourvèdre, 15% carignan
 Wine Company 110,- 4  5-3,5-4-4-4,5-3,5-5-4
5. 2016 Fitou, Le Lien au Naturel, Domaine la Garrigo
40% grenache, 40% syrah, 20% carignan
 Vinimperiet 115,- 4  4-4-3,5-5-5-3-4,5-4
6. 2017 Minervois, L'O de la Vie, Domaine Anne Gros et Jean-Paul Tollot
Syrah, grenache
 Theis Vine 180,- 4,5  4-4,5-5,5-3-3,5-6-5-4
7. 2016 Languedoc, Cuvée Prestige, Puech-Haut
55% grenache, 45% syrah
 Wine Company 150,- 4  4-4,5-2,5-5-4-4-3,5-3
8. 2017 Languedoc Pic St. Loup, Pleine Lune, Domaine Beauthorey
100% syrah
 Vinimperiet 150,- 3,5  4-3-4-4-4,5-2-4,5-3
9. 2017 Corbières, Les Jumelles, Chateau de Luc
20% mourvèdre, 20% grenache, 20% carignan, 40% syrah
 Vinimperiet 80,- 3  4-1,5-4-2-4-4,5-3,5-2
10. 2017 Languedoc Pic St. Loup, Joli Coeur, Domaine Zélige-Caravent
40% mourvèdre, 20% cinsault, 20% syrah, 20% carignan
Vinimperiet 135,- 4,5  5-5-3-4-5,5-6-4-5
11. 2018 VdF, Pif Not Dead, Les sabots d'Hélène
Carignan, grenache, mourvèdre
Vinimperiet 130,- 5 5-5-3,5-5-5-5,5-4-6
12. 2013 Faugères, Grande Cuvée, Domaine Valambelle
80% syrah og 20% mourvedre
Les Cépages 149,- 4  4-1-6-2-4,5-6-5,5-4
13. 2019 Minervois, Esprit d'Automne, Domaine Borie de Maurel
Carignan, grenache, syrah
Uhrskov Vine 99,- 4  4-4-4,5-3-4,5-6-3,5-4
14. 2017 Languedoc Pic St. Loup, Ikebana, Domaine Zélige-Caravent
30% cinsault, 30% carignan, 40% syrah
Vinimperiet 150,- 4,5  5-5-2-4-5,5-5-4,5-6  

Kommentarer
 
1.
Vinder af testen var entydigt "2018 VdF, Pif Not Dead, Les sabots d'Hélène".
-Selvom Vinimperiet fører vinen, trak min karakter ned i gennemsnittet.
-En af Vinimperiets abonnenter havde frabedt sig flere af denne vin i vinkassen. Men havde vinen som vinder i testen. Af dette kan vi dels lære, at koncentreret smagning af mange vine er en anden oplevelse end afslappet smagning hjemme i stuen med venner, dels at man får den bedste bedømmelse ved at sammenligne vine under ens omstændigheder. Desuden kræver vine med meget karakter en vis tilvænning.
2.
Ang. nr. 12: Meget spredte karakterer. Altså deler ældre, modne vine i særdeleshed vandene. Det medfører også, at denne vin ligger midt i feltet, selvom nogle havde den som vinder. Sjovt nok blev den meget hårdt bedømt af to, der lever sammen.
3.
Ang. nr. 8: Blev bedst bedømt af vinimportøren selv og en erfaren vinblogger. Altså var den åbenbart lidt for skrap kost til mere nydelsesorienterede vindrikkere. Så JP's vinanmelder har nok alligevel lidt ret, når han sagde, den skulle ligge lidt for at opbløde tanniner.
4.
Ang. nr. 10, 11 og 14: Kom på 1. og delt 2. plads. Det var de vine, der havde naturvinskarakter. Deltagerne var altså positivt stemt over for denne type vin.
5.
Nogle bedømmer tolerant, 3 smageres karakterer havde en fordeling over 2 til 2,5 karakterer. Andre mindre tolerant, 4 smageres karakterer spredte sig over 4, dvs. fra 2 til 6 eller 1-5.
6.
Ang. nr. 1: Man kunne få den mistanke, at deltagerne var lidt forsigtige i starten for at få lagt et niveau og måske gemme høje karakterer, hvis der nu skulle komme noget endnu bedre. Men det er kun en teori.

Tak til alle deltagere!
Vinimperiet | CVR: 21032247 | Rismøllegade 2, 8930 Randers NØ - Danmark | Tlf.: +45 28 69 68 28 | vin@vinimperiet.dk