Autenticitet
...og nostalgi
Hvad er autenticitet? ”ægthed”, ”troværdighed” siger fremmedordbogen. Det er noget med at være tro mod oprindelsen eller ophavet. Jeg har ikke altid haft det 100% godt med dette ord. Det hænger måske sammen med, at nogle af dem, der foregav at være det, forekom det modsatte. Det vil sige, at ægtheden var påtaget. Joe Cocker f.eks. Det bliver for meget. Ærlighed og troværdighed skal ikke være et skuespil, det skal ikke vises frem. Og hvis man som person søger at finde og opleve det autentiske udtryk, ender man let som skeptiker, fordi man finder ud af, at en hel verden forsøger at foregive ægthed, mens man selv kun ser falskheden.
Når vi nu bevæger os ind på vinens område, bliver begrebet autenticitet meget, ja… endog rigtig meget relevant, og for nogen meget synligt og dermed også påtrængende at forholde sig til.
Der eksisterer et fænomen, vin, og der findes folk, som producerer dette fænomen, så det bliver til et produkt. Når det er blevet til et produkt, er der folk, som sælger det, og folk, som køber det. Der er en kæde fra oprindelse til konsummering. Det, som jeg personligt har bidt mærke i, er den meget markante forskel, som findes mellem produktionsleddet og salgsleddet. Ofte forsøger producenterne at undgå ordene, talen om produktet. De forsøger at nedtone deres egen betydning og fokusere på jorden, druerne, vinen. Sælgerne derimod svælger i ord og bruger ordene til at ophøje det produkt, de vil sælge. Problemet opstår, fordi der som regel altid er et skel mellem det, der er (vinen), og det, der siges (ordene). Producenterne forsøger sjældent at foregive noget. Smag vinen, siger de. Sælgerne er et kapitel for sig. Her har vi salgstaler, PR-strategier, marketing-specialister, der kan udtænke avancerede, målrettede planer for, hvordan man erobrer markedsandele med nøje tilrettelagte kampagner. Forbrugerne er bare tal, man flytter rundt på. Vi sætter denne her metode i værk, så flytter vi salget over på de her produkter.
Alt dette kom jeg til at tænke på, blot fordi jeg læste et interview med en vinproducent, Jean-Louis Chave. Hans domæne i Hermitage i Rhône-dalen er et af de mest velrenommerede.
Han bliver spurgt:
"I Hermitage og vidt og bredt derudenfor er Deres navn en myte. Er det en bekvem status?"
Og han svarer:
"Der findes ikke nogen Chave-myte. Vi skylder appellationen Hermitage vores navn. Vi er Hermitage, før vi er Chave. Menneskene forgår, Hermitage består. Vinbonden skal forstå at udviske sig foran de store vinmarker (terroir). I øvrigt talte vinbønderne før i tiden ikke om kvalitet, men om troskab. Vores navn er ikke et mærke. Vi forsøger blot at lave sandfærdige (vrai) vine, der er i overensstemmelse med deres oprindelse."
Jeg bliver nødt til lige at få følgende med også:
Interviewer:
"De elsker Deres appellation i en sådan grad, at De er blevet præsident for den?"
Chave:
"Jeg er ikke længere præsident for Hermitage. Det er slut. Jeg blev skør af møder. Jeg er trådt tilbage. Jeg har brugt alle mine kræfter. Politik er ikke for mig. Frankrig er i færd med at ødelægge AOC-systemet (Appellation d’Origine Contrôlé), mens hele den nye verden misunder os dette system. Med l’INAO’s (organisationen, der styrer AOC-systemet) reform fokuserer man på proceduren. Fra nu af fabrikerer vinbonden et produkt, og han følger en metode ligesom i industrien. Der kommer en fyr for at kontrollere dig, og han sanktionerer dig, hvis du ikke har det rigtige antal tanke og fade, eller hvis du ikke har den rigtige temperatur i kælderen… Det er rigtigt, de store strukturer har brug for procedurer, handlen skal baseres på sporbarhed. Men det skal terroir-vine ikke!"
Og så har vi set, at nogle vinbønder også kan tale og bruge ordene fornuftigt. Men ideen med talen var igen at udviske sig selv og flytte fokus over på vinen.
Hvor blev forbrugeren så af i hele dette billede? Jo, det er jo for forbrugeren at begrebet autenticitet bliver allermest relevant, fordi han skal søge ind bag hele salgsapparatet og finde vinen igen. I hele den forvirrende strøm af informationer skal han først finde det oprindelige fænomen, vinen, og dernæst, hvad der er allervigtigst, finde sig selv og sin egen vinoplevelse uden for alle manipulationer. På den ene side står nysgerrigheden, der vil ud og opleve, og åbenheden, der vil tro på det bedste i folk. Og på den anden side står reservationen og det indadvendte, fordi man skal finde oplevelsen i sig selv og med sig selv. Og denne balancegang, kære kunde, er den største udfordring.
Bien à vous
Bjarne Jørgensen
