Nyhedsbrev

13/3 2015 - Rejsebrev fra Frankrigs have (2), 13. marts 2015

Vinimperiet finder nye producenter i Loire-dalen

Yves, Patrick, Laurent og Sylvain

Næste dag startede hos domaine Jaulin-Plaisantin. De er under konvertering til økologi. Og ja, husk nu, hvor vigtigt det er at støtte firmaer, der konverterer, så de bestyrkes i troen på deres nye ideer. Selve domænet er ret nyt, men har en længere historie. Sébastian Jaulin overtog de ca.15 ha fra sine forældre, men det gik ikke så godt. Yves Plaisantin havde uddannet sig inden for vin og rejst rundt og besøgte forskellige producenter. Nu fandt de sammen for at genrejse domænet. Og den yngre Yves talte varmt for økologien, så det blev det.
Stilen er meget traditionel, lidt som Fabrice Gasnier fra den foregående dag. Lidt mindre stilig/elegant, men mere kødfuld og gourmand. Og prisen er meget interessant!

Overalt langs Loire-floden findes der lange kalkhuler, der bl.a. bruges af vinproducenterne. Det sikrer en stabil og lav temperatur under lagringen. Oprindeligt havde domaine Jaulin-Plaisantin ingen kælderhuler, men Sébastian gravede på et tidspunkt ud, og nu har de nogle meget flotte kældre. På billedet ses Yves i en af dem.

I lørdags ville jeg lige tjekke, at Yves havde fået min mail med bestilling, så jeg ringede. Vi talte hyggeligt sammen, men på et tidspunkt måtte han dog spørge, om vi kke kunne tale sammen senere. Han skulle nemlig giftes om tre timer!!! Og det er nok derfor han ser så glad ud på billedet. Jeg håber dog ikke bryllupsrejsen bliver for lang, for han har lovet at få tappet min vin hurtigst muligt.

Næste stop var hos Patrick Corbineau. Der ligesom Sébastian fra Jaulin-Plaisantin måtte overtage familiens vinstokke. Han har kun omkring 4 ha, men når nu det hele er arvet, så har han ingen terminer, og virker iøvrigt som en mand, der ikke har brug for den store luksus. Han forsøger at lave vin så simpelt som muligt, ren naturvin, dvs. de høstede druer overføres til træfade, gærer, modner og kommes på flaske uden nogen form for tilsætning. Han virker ikke specielt velorganiseret, og nogle af cuvéerne er resultatet af hændelser, der tilfældigt er opstået. Men når man så smager vinen, er det noget af det mest tjekkede, komplekse og velafbalancerede. Højdepunktet var en Chenin Blanc fra 2000. Masser af mineralitet og syre og derpå velafgrænsede aromaer i lag. Jeg ville aldrig have gættet på, at den var 15 år gammel.

Fra Patricks baghave i Candes-Saint-Martin er der udsigt til stedet, hvor bifloden Vienne løber ind i Loire-floden. Lidt længere oppe af Vienne (til højre) ligger Chinon. Lidt længere nede af Loire ligger Saumur (til venstre).

Smagningen foregik sammen med Patricks (til højre) gode ven Laurent Lebled (til venstre), som for nylig har etableret sig som vinavler med 3,4 ha. Laurent laver også naturvin, men han bruger en teknik, der kaldes macération carbonique, dvs. at der i druerne først foregår en intern omdannelse af sukker til alkohold i en CO2-atmosfære uden ilt. Først derefter gæres mosten færdig på traditionel vis. Som noget exceptionelt laver han også sin hvide Sauvignon Blanc på denne måde.
For Laurent er det også vigtigt, at der ikke kommer så stor alkoholdprocent i vinen. Han foretrukker en intens frugt fremfor en tung alkoholrig vin. For at opnå den perfekte balance modner han vin uden presning og vin med presning hver for sig og kan senere blande efter smag.

Laurent holder til i Savigny en Véron, og hvis nogen husker et af de første nyhedsbreve, hvor jeg skrev om min først tur til Loire-området sammen med min kone i 2000, så er det faktisk i den by, hvor vi besøgte domaine du Raifault og den gamle aristokratiske dame. Så her var jeg tilbage ved udgangspunktet.

Efter at vi havde smagt os igennem adskillige cuvéer både fra fad og flaske mente Patrick og Laurent at det var spisetid. Desværre havde klokken nærmet sig tiden for min næste aftale hos Sylvain Dittière. Det skulle dog ikke forhindre et vigtigt måltid, så Laurent ringede til Sylvain, som han kendte rigtig godt, for at meddele, at de ikke kunne lade mig gå, før jeg havde smagt Patricks skaldyrs-paëlla og hans forældres rillettes. Yums, jeg fortrød ikke.

Langt om længe nåede jeg frem til Sylvain. Han havde solgt alt sin vin, men i de lange kalkhulekældre havde han masser af fade, som vi skulle smage på. Sylvain bruger en lille smule svovl ved tapningen, men han kunne i og for sig godt kalde sig naturvinsproducent. Han går dog mere op i egefade. For ham er det vigtigt at finde de rigtige fade og sørge for den optimale modning med dem. Jeg ved ikke, om jeg bestiller vin hos ham. Vinene er perfekte, men det vil lægge bånd på for mange af Vinimperiets ressourcer at skulle lagre dem, til de kan drikkes ifølge min smag. Undtagen lige med hensyn til en mousserende, som Sylvain laver sammen med en bekendt. Han lader vinen trække med rosenblade, og det kommer der et interessant resultat ud af. Roserne kommer fra broderens rosenpark. Desværre var det den forkerte årstid, ellers ville jeg gerne have besøgt den. Og desværre glemte jeg som sædvanlig at få taget et billede af producenten.

Vinene fra Yves, Patrick og Laurent kommer hjem først i april.

Sidste del af rejsefortællingen kommer snart.