Sitemap    
 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
26/3 2017 - Kernemateriale. Nyhedsbrev den 26. marts 2017

0. Cabernet Franc ...samt en lille digression til de nysgerrige

 
 
Skønt det er svært for mig at indrømme, at Vinimperiet har en hoveddrue – ønsket er jo at finde noget smukt i alle druer – vil en simpel optælling i sortimentet ikke desto mindre afsløre, at denne druesort dominerer udvalget. Så det er vel på sin plads endelig at lave en nærmere præsentation.

Ifølge ampelografiens oldefar, Pierre Galet, kommer druen ligesom Cabernet Sauvignon fra Bordeaux. Men han nævner også forbindelsen til Loire-området. Kardinal Richelieu blev bestyrer af klostret i St. Nicolas de Bourgueil og beordrede abbed Breton til at plante druen i dette område. Så i Loire kaldes den også for Breton. Der var dog også tradition for at sende vinen til England via Bretagne, så det er også muligt, at dette er årsagen til, at den kaldes Breton. Vi kan dog være sikre på, at den ikke blev dyrket i Bretagne, for det skriver Rabelais i 1500-tallet i Gargantua: "J'entend de ce bon vin Breton, lequel ne croît en Bretagne, mais en ce bon pays de Verron". Desværre er Rabelais nok et af de mest upålidelige sandhedsvidner. Heldigvis blev det i 1997 muligt med moderne DNA-analyse at fastslå, at Cabernet Franc sammen med Sauvignon Blanc via forædlingsarbejde er blevet forælder til Cabernet Sauvignon.

 
 

 
Endelig kan vi konstatere, at den udover i Bordeaux og Loire også dyrkes i Sydvestfrankrig og det nordøstlige Italien. Dertil kan jeg ud fra egne erfaringer tilføje, at den også er ganske populær på Long Island ved New York. Det var nemlig derfra, jeg smagte min første rene cabfranc-vin for mange år siden, da Den Blå Port i Århus begyndte at importere producenterne Pellegrini og Lenz.

Jancis Robinson henviser til, at den opfattes som en mindre ædel drue end Cabernet Sauvignon, men tilføjer samtidig, at ingen druesort, der er medansvarlig for Chateau Cheval Blanc, uden videre kan afvises på denne måde. Og Cheval Blanc er som bekendt det ene af de to topslotte i St. Emilion. Hun nævner desuden, at de typiske aromaer er hindbær, violer og spåner fra blyantspidsning, at den er lettere end vine på Cabernet Sauvignon, har mindre tannin, syre og ekstrakt og således skal lagres i kortere tid.

En grund til, at den foretrækkes i Loire, kan være at den er tidligere, så modningsperioden bliver en uge længere. Det er jo en fordel i et mindre varmt klima.

 
 

 
Ud fra de Cabernet Franc-vine, der føres i Vinimperiet, vil jeg gerne foreslå en typeopdeling. Tre typer i alt.

1. Traditionelle, elegante med krop, forskellige grader af fadarbejde

2008 Bourgueil, Cuvée prestige, Domaine Stéphane Guion, kr. 85,-

2013 Chinon, L'Ancienne, Domaine Fabrice Gasnier, kr. 100,-

2013 Saumur Champigny, Les Poyeux, Antoine Sanzay, kr. 210,-


2. Moderne, lette og parfumerede, tidlig høst, ingen eller minimal brug af svovl

2013 Saumur Champigny, Bruno Dubois, kr. 110,-

2015 Vin de France, On est su l' sable, Laurent Lebled, kr. 115,-

2014 Anjou, Pompois, Nicolas Reau, kr. 145,-


3. Tætte og intense, sidder længe på tungen

2014 Chinon, Les Bourdes, Domaine Jaulin-Plaisantin, kr. 110,-

2012 Chinon, Signature, Domaine Fabrice Gasnier, kr. 125,-

2014 Anjou, L'Enfant Terrible, Nicolas Reau, kr. 225,-

 
Uanset om du er kender eller aldrig har smagt druen før, er det bare med at gå i gang. Du kan starte hvor som helst. Type 2 kan måske være en udfordring for traditionalister, fordi den gennemsnitlige vindrikker er vant til at få munden fyldt ud på en bestemt måde. I denne type er bunden meget luftig, til gengæld er der et væld af dufte og smage. For type 3's vedkommende kan du vælge et hvilket som helst eksemplar fra Domaine Jaulin-Plaisantin. Det er praktisk taget deres vine, som definerer kategorien.

 
...og til sidst en lille afstikker
Apropos indledningen, at finde noget smukt i alle druer. Jeg har ofte haft det lidt svært med muscat-druen. Den entydige og overparfumerede aroma kan godt blive lidt trættende. Ikke desto mindre har jeg haft mange gode oplevelser med Vinimperiets eneste eksemplar af vin på denne sort:

2013 Limari, Vinos Vernaculares

Det er ovenikøbet ikke den muscat, der traditionelt bruges til vinfremstilling, Muscat Blanc, og som giver de bedste resultater. Her er der tale om Muscat d'Alexandria, der i Chile mest bruges til at destillere og lave pisco.

Jeg anbefaler at køle den godt ned og så drikke den til forholdsvis kraftig mad. Løgtærte, karrykål, revelsben i gryde, eller som herunder svinekotelet med grønt på grillen. Den har en lille sødme, masser af kraft og smag, og det er altså typisk muscat-aroma.

Maj 2017


April 2017


Marts 2017


Februar 2017


December 2016


November 2016


Juni 2016


Maj 2016


Marts 2016


Februar 2016


November 2015


Oktober 2015


September 2015


August 2015


Maj 2015


Marts 2015


Januar 2015


December 2014


November 2014


Oktober 2014


August 2014


April 2014


December 2013


November 2013


Oktober 2013


August 2013


Maj 2013


April 2013


Marts 2013


Januar 2013


November 2012


Oktober 2012


August 2012


Juli 2012


Juni 2012

Vinimperiet | CVR: 21032247 | Underværket, Stemannsgade 9C, 8900 Randers C - Danmark | Tlf.: +45 28 69 68 28