Sitemap    
 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
11/12 2016 - Vin til jul. Nyhedsbrev den 11. december 2016

Vin til enhver lejlighed

 
Julien Pineau – sauvignon blanc fra Touraine
Har pligtskyldigt fulgt råd fra højaktuelle filosoffer og livsstilseksperter og afholdt hvis ikke et helt, så dog noget der ligner et halvt sabatår fra nyhedsbrevet. Men muligheden for et julesalg tvinger mig tilbage til tasterne, og jeg har igen sat mig for at destabilisere dit vinforbrug.

Den første anbefaling er jeg ikke ene om. Min kones kollega, som jeg ved et uheld havde forsynet med pågældende vin, hævdede uden tøven eller forbehold, at dette var den bedste hvidvin, hun nogensinde havde smagt. Med min aalborgensiske kølighed ville jeg måske have vovet, at det ikke var den værste vin, men i denne tid, hvor det sikkert undtagelsesvist kan accepteres, at der bliver strøet guldkorn og kærlighed, tillader jeg mig at holde fast i adjunktens anbefaling: den bedste hvidvin nogensinde.

Der er tale om en naturvin fra Touraine, dvs. ingen tilsætning af svovl under fremstillingen. Producenten er en ung fyr ved navn Julien Pineau. Han fik mulighed for at overtage vinmarker fra Clos Roche Blanche. Det er et berømt domæne, der blev plantet af Roussel-familien i slutningen af 1800-tallet. Siden 1995 har det været dyrket økologisk. Julien og en af hans gode venner overtog i 2015 hver halvdelen af vinmarkerne, og Juliens del udgør i dag 6,5 hektar.

 
Julien Pineau omgivet af fade og tanke

 
Årgang 2015, som Vinimperiet har fået hjem, er altså hans først vin. Og det er en fascinerende vin. For den er både noget helt nyt, den tyktflydende fedme og det pæresaftige. Men også noget kendt og traditionelt, de eksotiske aromaer og hyldeblomsten kombineret med den friske syre.

Du kan bestille den her (måske skal du skynde dig, for der er ikke mange flasker tilbage):


 
Hvis du er i tvivl om, hvad du kan bruge den til, foreslår jeg røget hamburryg med hestebønner og squash:

 
NYTÅRSAFTEN (eller en hvilken som helst dag året rundt...)
Hvis du er typen, der elsker bobler, men ikke vil betale champagnepriser, har Vinimperiet noget, der passer lige til dig. Det er fra Loire og noget atypisk på chardonnay, så det taler mere til livsnydere end nørder, der går op i zero dosage og terroir.

Men alligevel, med hensyn til placering, så står vinmarkerne på et slot, der før tilhørte den berømte La Marquise de Pompadour. Nu er det købt af amerikanere, og de vil ikke have alle mulige kontrollanter fra de økologiske certifikationsmyndigheder rendende. Så Vincent Roussely, der har lejet vinmarkerne og laver vinen, kan ikke få den certificeret. Han har dog lovet, at den dyrkes økologisk alligevel. Så Vinimperiet har taget den hjem.

Den passer perfekt til dronningens nytårstale, endnu mere perfekt til en torsk fyldt med esdragon og bernaise, og hvis man tager den med uden for og ser på fyrværkeri, er den da heller ikke værst.

Bestil den her:


 
Du kan også bruge den til en chili-burger!

 
Hvis du ikke vil have bobler til din torsk, har Vincent også en sauvignon blanc for livsnydere (den kan også godt risikere at blive udsolgt hurtigt):


Hvis du er med på at gå All Vincent, har han også en sød lille sag til Ris A La Manden:

 
Hvis du så langt om længe er gået all in, har du her et billede af Vincent. Han er en sød fyr, men han er heller ikke blind for marketing. Han har købt mange af familiens gamle vinmarker tilbage og genoprettet det gamle domæne. Så der er jo nok et lille banklån, der skal afdrages på, og det kræver, at der bliver solgt noget vin!

 
Fransk portvin
Jeg ved godt, at det ikke er alle, der er så vilde med den tunge og søde desserthvidvin. Til dem har Vinimperiet noget så unikt som en fransk portvin. Ja, lavet mere eller mindre som portvin og lagret på flaske i mange år. Den er fin og elegant med en let sødme, nok til Risalamanden, og den kan faktisk også godt klare lidt chokoladedessert. Du finder den her:
2000 G de Gasparets (Vin de liqueur), Ch. Fabre Gasparets

 
DEN PERFEKTE JULEGAVE
Hvis der er en person, du holder rigtig meget af, men ikke kan finde en julegave til, så er her den perfekte løsning:

Chateau Fabre Gasparets ligger tæt på Narbonne ikke så langt fra den spanske grænse ved Middelhavet. Denne cuvée, La Serre, har de gjort ekstra meget ud af. Den kan drikkes nu, men også ligge i kælderen i over 10 år. Bestil den her:
2012 Corbières-Boutenac, Ch. Fabre Gasparets, Lieu Dit La Serre

Hvis du bestiller 6 flasker, får du den i en flot trækasse:

Maj 2017


April 2017


Marts 2017


Februar 2017


December 2016


November 2016


Juni 2016


Maj 2016


Marts 2016


Februar 2016


November 2015


Oktober 2015


September 2015


August 2015


Maj 2015


Marts 2015


Januar 2015


December 2014


November 2014


Oktober 2014


August 2014


April 2014


December 2013


November 2013


Oktober 2013


August 2013


Maj 2013


April 2013


Marts 2013


Januar 2013


November 2012


Oktober 2012


August 2012


Juli 2012


Juni 2012

Vinimperiet | CVR: 21032247 | Underværket, Stemannsgade 9C, 8900 Randers C - Danmark | Tlf.: +45 28 69 68 28