Sitemap    
 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
11/9 2015 - Biodynamisk vin, den 11. september 2015

Om biodynamisk vindyrkning

 
Verden ændrer sig. Vi kan se og føle disse ændringer i alt. Mennesker bliver mere og mere opmærksomme på disse ændringer. Mennesker bliver opmærksomme på det faktum, at man ikke kan komme videre og udvikle sig ved at bruge destruktive måder. Mennesker bliver mere ansvarlige. I dag passer man på, hvad man spiser eller drikker. Tendensen er, at økologien overtager, og mange producenter skifter til økologisk dyrkning. Metoder, der inddrager omivelser og natur, spiller en vigtig rolle, når det handler om økologisk landbrug. Mange vinproducenter har taget et skridt videre og har konverteret til biodynamisk vindyrkning. Det er et helt andet niveau, nogle kalder det spirituelt, mens andre kalder det mærkeligt. Ikke desto mindre, så længe vi fremmer økologiske og biodynamiske vine i Vinimperiet, føler vi et ansvar for, at vores læsere og kunder får mere at vide om dem.

 
Er biodynamisk praksis sort magi?
Hvis du prøver at google biodynamisk dyrkning, vil der på et eller andet tidspunkt vise sig tre navne: Rudolf Steiner, Maria Thun og Nicolas Joly. Alle tre har bidraget til dette relativt populære emne blandt vinproducenter. Det hele startede med en østrigsk forfatter, pædagog og social aktivist, Rudolf Steiner. Han anses for at være faderen til den biodynamiske dyrkning. Under hans foredrag i 1924 understregede han, hvor vigtigt det er at skabe en sammenhæng mellem himmel og jord. Han fokuserede også på konkrete metoder til at bringe balance mellem disse to elementer i landbruget. Han hævdede, at kunstgødning ødelægger jordens biologiske balance og nedbryder dens frugtbarhed. Siden da er der opstået en helt ny måde at se landbruget på. Den kaldes bio-dynamisk, hvor bio betyder det fysiske biologiske liv (alt fra bakterier til insekter og husdyr) og deres samspil. Mens dynamisk betyder kraft og står for de levende, formende kræfter i naturen. Det er samspillet mellem de kræfter, som afgrøderne har brug for, og som kunstgødning har nedbrudt.

 
Rudolf Steiners bedst kendte tilhænger siden da har været Maria Thun, som offentliggjorde en årlig biodynamisk kalender. Den mest kendte figur og fortaler for biodynamisk vindyrkning i dag er Nicolas Joly (på billedet). Han er en tidligere investeringsbankmand på J.P. Morgan, der overtog sin familiens vingård Château de la Roche aux Moines i Savennières i 1977. Han besluttede at undersøge mulighederne for at bruge Steiners metoder inden for vindyrkning. Han har nu arbejdet biodynamisk siden 1980 og skrevet flere bøger og lavet flere YouTube videoer om biodynamisk praksis. I dag er datteren Virginie dog ved at overtage mange aktiviteter.

Biodynamikkens tre hovedmidler er: komposten, 8 præparater, Maria Thuns kalender. Kompostering af staldgødning og plantemateriale er et af fundamenterne i det biodynamiske jordbrug. Det bidrager til jordens velfærd. Gennem kompostering opbygges nye organiske forbindelser af gødningen, der derved bliver mere aktiv i opbygningen af stabile humusforbindelser i jorden, så den får en bedre krummestruktur. Gødningen komposteres med præparater, og fordelen er, at komposteret gødning opbygger jordens frugtbarhed. I biodynamisk praksis findes 8 præparater, hvoraf 2 anvendes på marken og 6 tilsættes i gødningen og komposten. De to markpræparater er humuspræparat og kiselpræparat. Kompostpræparaterne består af udtræk af elementers hhv. røllikeblomster, kamilleblomster, brændenælde, egebark, mælkebøtteblomster og baldrianblomster. Det sidste element i den biodynamiske dyrkning er Maria Thuns kalender, der angiver månens og de astrologiske indflydelser på jordens og planternes udvikling. Alt i alt er der masser af arbejde for vinproducenter, og det skal man jo huske på, når man smager biodynamisk vin.

Biodynamisk certificering erhverves fra DEMETER eller BIODYVIN. Disse organisationer har defineret nogle krav og betingelser, som man skal opfylde, hvis man vil bruge mærket på flasken. Der er også nogle vinmagere, der ikke lægger så stor vægt på certificering, fordi de synes biodynamikken handler mere om filosofi end om bestemte regler. De mener, at vine dyrket biodynamisk skal afspejle det "terroir", hvor de stammer fra.

Smager biodynamisk vin så bedre end konventionel? Utvivlsomt er det noget man selv skal opleve. Vi ved dog, at grænseværdierne for tilsætning af svovl i biodynamiske vine er lavere end i de konventionelle modparter, og det afhjælper hovedpinen næste morgen!!

 
Vinimperiet har masser af biodynamiske vine, faktisk flere end økologiske vine. Du kan finde dem ved at følge linket:
 
Biodynamiske vine i Vinimperiet

Vi synes, du skulle give dig selv en gave. Prøv et af de ypperste resultater af den biodynamiske metode. En bourgogne fra Didier Montchovet. Del den med en god ven. Du får 10% rabat på den.
 
vinøse hilsner
Bjarne og Julian

Maj 2017


April 2017


Marts 2017


Februar 2017


December 2016


November 2016


Juni 2016


Maj 2016


Marts 2016


Februar 2016


November 2015


Oktober 2015


September 2015


August 2015


Maj 2015


Marts 2015


Januar 2015


December 2014


November 2014


Oktober 2014


August 2014


April 2014


December 2013


November 2013


Oktober 2013


August 2013


Maj 2013


April 2013


Marts 2013


Januar 2013


November 2012


Oktober 2012


August 2012


Juli 2012


Juni 2012

Vinimperiet | CVR: 21032247 | Underværket, Stemannsgade 9C, 8900 Randers C - Danmark | Tlf.: +45 28 69 68 28