Sitemap    
 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
11/8 2015 - Laurent Lebled og Domaine Inebriati, den 11.august 2015

Domaine Laurent Lebled og Domaine Inebriati

 
Laurent Lebled, La Sauvignonne, 2014 Vin de France
Lad os opdage "A la vôtre !". Denne meddelelse på Laurent Lebleds hjemmeside inviterer os til at finde ud af mere om hans La Sauvignonne 2014 og teknologien bag vinfremstillingen. Lad os følge denne opfordring.

Laurent Lebleds domæne er oprettet i 2010 og indtager kun 3,4 hektar omkring Savigny-en-Veron i Loire-området. Hans vine er kategoriseret som Vin de France. Det skyldes, at han ønsker at følge sine egne ideer, når han laver vin, og ikke lade sig begrænse af lovkravene for at opnå en bestemt appellation. Og vi kan faktisk mærke forskellen i smagen og aromaen af hans naturvin La Sauvignonne.

 
Hvordan gør han det? For de første er druerne høstet i hånden og transporteres af kølebiler til kælderen. For det andet er der et minimum af menneskelig indgriben på vinen, dvs. ingen tilsætning af industriel gær – kun gæren opnået naturligt fra druerne. Desuden bruger han en metode, der hedder maceration carbonique. Teknikken er kendt fra Beaujolais, men den er også vidt udbredt i hele Frankrig. Den bruges meget til Gamay-druer, Carignan-druer og til flere rødvine i det sydlige Rhone. Metoden anvendes typisk til produktion af lette, lyse, frugtige rødvine der skal drikkes unge. Den er ikke særlig anvendt til hvide vine.


 
De to kerneelementer bag processen, skriver Jancis Robinson i bogen Oxford Vinleksikon, er at bevare druerne hele og at skabe en anaerob atmosfære. Efter høsten sorteres druerne og placeres i en cementtank med indbygget trægulv (se billedet øverst). Tanken lukkes, og den første gæring finder sted inde i de hele druer i en CO2 mættet atmosfære. Macerationen under disse iltfrie forhold afhænger af temperaturen og kan vare fra en uge til tre uger. Det afhænger også af druerne, fordi den nødvendige macerationstid er længere, hvis druerne er mindre modne og har større koncentration af æblesyre. Når den første gæring er færdig, presses druerne, og den egentlige gæring med gæren på drueskindet finder sted. Resultatet er en frisk og en lille smule perlende Sauvignon Blanc.

Man kan faktisk smage naturligheden med munden og dufte friheden, eller joie de vivre, som de franske plejer at sige, med næsen. Hyldeblomst-aromaen er fremherskende. Nænsom og afrundet syre. Meget uformel og ukompliceret smag.

Vinen er perfekt som aperitif eller til skovtur med venner. Den serveres køligt selvfølgelig.

 
Domaine Inebriati
Sydfrankrig. Massif de Coutach. En lille landsby Corconne. Domaine Inebriati. Hvis man prøver at søge på Google, så viser den avancerede søgemaskine masser af flotte billeder fra disse steder.
 
Forskellige oversigter og farver såsom grøn, blå og rød blandes sammen til et abstrakt billede. Dette billede kan man jo se på de tre flasker NAÏA, DRYA og OREA fra Domaine Inebriati. Farvepaletten på etiketten af hver flaske repræsenterer billeder af vinstokke på markerne Tourtourel, Miault og Bergerie, hvor Victor Beau og Hervé Guillard dyrker druesorterne carignan, cinsault, syrah og terret blanc. Deres enestående smage blandes sammen for at lave en afbalanceret cuvee.

 
Blandt disse velkendte druer findes også terret blanc, som ifølge Jancis Robinson er den ottende mest plantede grønne druesort i Frankrig. I dag er terret blanc blevet vigtig bidragyder til hvid standard vin de table, og plantningerne i Herault er blevet øget.
 
Beliggende på grænsen mellem Gard og Hérault findes Domaine Inebriati. Det er et område på kun 2 hektar. Vinstokkene er omgivet af krat og anden beplantning og de er økologisk og er biodynamisk certificeret. For at bekæmpe græs og forskellige planter tilbagepløjes vinmarkerne i foråret og pløjes derefter mindst to gange inden sommeren. Desuden gås rækkerne igennem med hakke i juni.

 
Victor (på billedet) og Hervé deler deres produktionsværktøjer med Domaine Beauthorey, der ejes af Victors far, Christophe. Ligesom sidstnævnte arbejder de økologisk og biodynamisk.

Vi følger op på nye vine fra Domaine Beauthorey i vores næste nyhedsbrev. Nu tilbage til den venlige trio fra Domaine Inebriati.

 
OREA, Vin de France 2012
OREA, Vin de France 2012 er lavet fra vinmarken Tourtourel. Den er udviklet ved direkte presning af Terret Blanc. Vinen har en fremherskende frisk vanilieduft, men ikke fra fade. Grøftekant med blomster, fenikel. Meget afrundet syre. Venlig, afslappende og ikke så meget kraft. Den er således meget let at drikke.

Let vin til en rødspættefilet, nye kartofler med persille, tunmousse med agurk

 
DRYA, Appellation Controlee Coteaux du Languedoc
DRYA, Appellation Controlee Coteaux du Languedoc stammer fra markerne Miault og Bergerie. Den består af næsten lige dele Cinsault og Syrah, som er vinificeret sammen på tank. Vinfremstillingen er naturlig, og gæringen varer 10 dage. Vinen er omstukket i foråret med en lille mængde svovl for at undgå eventuelle aromatiske afvigelser på grund af bakterier. Den er aftappet i september før den næste høst.
 
DRYA har en klar granatfarve. Dejlig saftig duft, forskellige bær i næsen såsom jordbær og hindbær. Har også lidt læder, bagekrydderi med strejf af sort peber i duften. Smagen vækker nysgerrighed og er dermed både interessant og lækker. Masser af dejlig smag og god balance.

Til vegetarmad, rodfrugter.

 
NAÏA, Vin de France 2012
NAÏA, Vin de France 2012 er fra druesorterne Carignan, Cinsault, nogle aramons fra vinmarken Tourtourel. Hele høsten opsamles i samme tank. Der vinificeres naturligt uden tilsætninger (svovl eller gær). Vinen bliver så omstukket og aftappet ifølge den samme proces som DRYA.

NAÏA har en kirsebærfarve og er lidt mere koncentreret i farven end DRYA. Vinen har en dyb saftig duft af brombær, fuld af sødme. Er lidt stærkere en DRYA med god karakter og struktur.

Til oksekød, bøf, ost.

 
Husk venligst at følge Vinimperiet på sociale medier
 
Du kan nu også dele din mening om vores vine på Vivino. Der kan du finde mange andre vine fra vores assortiment.
 
På forhånd tak!
 
vinøse hilsner
Bjarne og Julian
 
 

Maj 2017


April 2017


Marts 2017


Februar 2017


December 2016


November 2016


Juni 2016


Maj 2016


Marts 2016


Februar 2016


November 2015


Oktober 2015


September 2015


August 2015


Maj 2015


Marts 2015


Januar 2015


December 2014


November 2014


Oktober 2014


August 2014


April 2014


December 2013


November 2013


Oktober 2013


August 2013


Maj 2013


April 2013


Marts 2013


Januar 2013


November 2012


Oktober 2012


August 2012


Juli 2012


Juni 2012

Vinimperiet | CVR: 21032247 | Underværket, Stemannsgade 9C, 8900 Randers C - Danmark | Tlf.: +45 28 69 68 28