Sitemap    
 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
23/1 2015 - Tilværelsens uomgængelige genstridighed, den 23. januar 2015

Fornuftige priser i Vinimperiet

 
Hvad er genstridighedens princip?
Genstridighedens princip er den modvilje, du har mod at udfylde den plads i verden, som dine omgivelser forventer, at du udfylder, den plads, som dine omgivelser tildeler dig: Du skal have et arbejde og tjene penge. Du skal stifte familie og finde et passende sted at bo. I skal have mindst én bil. Tage på mindst én ferie om året. Du skal være en pålidelig forbruger, der klæder dig i tøj, der er så dårligt produceret, at det knap holder en enkelt sæson. Spiser mad fra dyr, der pines mere og mere, så din mad koster mindre og mindre.

Når du så står ovre i Netto og er lige ved at skrige over så veltilrettelagt Dansk Supermarked har formet tilbuddene til netop dig. Eller når du får nyhedsbrev nr. 500 fra Atomwine med endnu en kultvin, som er ekstrem sjælden og en ekstrem nydelse, men som netop du har mulighed for at erhverve dig, og du langt om længe indser, at deres tilbud blot er normalpriser, fordi de for fanden da skal tjene på deres vin, ellers var de der ikke.

SÅ STÅR VINIMPERIET VED DIN SIDE

Vi sætter priserne op for din skyld.

Se nu blot her:

Domaine Beauthorey, Bella Parra, Vin de France 2010

Denne vin har du kunnet købe på tilbud til kr. 80,- i et stykke tid nu. Men den fortjener ikke at blive handlet på de markedsbetingelser. Så nu sælger jeg den til dens normale pris igen, kr. 90,-. Og for dem får du en fantastisk vin, der distancerer mange Rhône-vine til samme pris, både med hensyn til kraft og originalitet.

Jeg kan anbefale at drikke den til en god Daube, den præcise opskrift kan du selv google, men det drejer sig i bund og grund om at finde et stykke tykkam eller bov fra et dyr, der ikke har haft det alt for pinefuldt, og så tilberede det i nogle timer sammen med vin, rodfrugter, bacon osv.

Når du har sat det hele i gang, kan du lige tage en stol med ud i køkkenet og tage en stille stund med et glas Bella Parra, indsnuse dufterne i køkkenet og lytte til denne her:

Bon Iver - Re: Stacks

Som jeg har sagt før: vin er ikke mælk. Mælk smager godt, og på samme måde hver dag. Med vin er det sådan, at du kan smage noget forskelligt hver dag, og med Bella Parra er det sådan, at du er nogenlunde sikker på, at få noget anderledes.

 
Mælkeerstatning til ærtesuppe
På den anden side, hvis jeg endelig SKULLE drikke det samme hver dag, altså vælge min mælkeerstatning, ja så kunne jeg godt finde på at vælge de her bobler:

Vouvray, Brut, Les Tuffières, Domaine du Petit Coteau

De kan bedst anbefales ved at citere min kone: Den smager godt, den må du gerne tage nogle flere flasker med hjem af. De kan bruges til næsten alt, og de holder op til tre dage med prop i køleskabet. Næsten alt kan f.eks. være en god fiskesuppe, eller du kan da osse bare vælge klassikeren: ærtesuppe!!!

Efter du har tilberedt, men før du nyder resultatet, kan du tage et glas sammen med good old Serge:

Serge Gainsbourg - Couleur café

 
Vin fra jorden
Til sidst vil jeg lige følge op på et hængeparti med hensyn til følgende vine fra Domaine La Garrigo:
[2010] Fitou, Vin de Terre 2
[2011] Fitou, 20 de Terre

Jeg har før antydet, at Christian, da han valgte at grave fadene med disse vine ned i jorden, skulle have være inspireret af Frits Helmuth i Blinkende Lygter. Jeg har delvis ret, nu har jeg spurgt ham, og han giver følgende begrundelse for nedgravningen:

• Ingen luft og altså ingen udveksling med atmosfæren, intet tab af vin, der udveksles således kun med jorden og en fugtig odeur af underskov,
• konstant temperatur på 12°C,
• ingen elektromagnetiske bølger,
• mere nænsom ældning/modning, mere opblødte taniner.
Her er iøvrigt lidt billeddokumentation af nedgravningen:
Vin de Terre

Og begge cuvéer er helt sikkert fortræffelige til Daube.

Men musikken skulle måske udskiftes med noget mere svulstigt:
Martin Hall - Resonance

Maj 2017


April 2017


Marts 2017


Februar 2017


December 2016


November 2016


Juni 2016


Maj 2016


Marts 2016


Februar 2016


November 2015


Oktober 2015


September 2015


August 2015


Maj 2015


Marts 2015


Januar 2015


December 2014


November 2014


Oktober 2014


August 2014


April 2014


December 2013


November 2013


Oktober 2013


August 2013


Maj 2013


April 2013


Marts 2013


Januar 2013


November 2012


Oktober 2012


August 2012


Juli 2012


Juni 2012

Vinimperiet | CVR: 21032247 | Underværket, Stemannsgade 9C, 8900 Randers C - Danmark | Tlf.: +45 28 69 68 28