Sitemap    
 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
8/3 2013 - Domaine Beauthorey, 8. marts 2013

Spraglet vin fra Languedoc (Nyhedsbrev fra Vinimperiet)

 
Domaine Beauthorey

I denne måned sætter vi fokus på Domaine Beauthorey i Languedoc.

Domænet ligger nord for Montpellier omkring Pic Saint-Loup, og det råder over lidt under 10 hektar med både meget gamle vinmarker, som er op til 80 år (to hektar blandet Cinsault, Carignan, Aramon), såvel som nyplantninger, der er 15 år (Syrah og Grenache ). Økologisk siden 1985 og biodynamisk siden 1998. Cirka en tredjedel ejes privat og resten ejes via en slags partnerskab med forbrugere og vinhandlere. Initiativtageren er Christophe Beau, og det er også ham, der er daglig leder og arbejdskraft. Han er en særdeles facetteret personlighed, der har levet i længere tid i Sydamerika, hvor han også i øjeblikket har gang i et vinprojekt:

vinosvernaculares


 
Christophe Beau

 

Ud over vinproduktion bruger han også tid på at skrive bøger og formidle:

Trinquefougasse

Han har også været med til at lave en slags koreografi i vinmarken:

Danse des Ceps

Hans vine afspejler i høj hans spraglede personlighed. De er fulde af liv og karakter. De er svære at rubricere og komme i de sædvanlige "vinhandlerkasser". Men de er nok først og fremmest naturvine, for Christophe forsøger at manipulere dem mindst muligt. Blandt andet er der flere af cuvéerne, hvor der ikke er tilsat svovl.

De fleste vinproducenter anvender i dag beskæringstypen "dobbelt guyot", der danner en slags todimensionelt espalier. Hos domaine Beauthorey anvendes derimod "gobelet", der giver lavere udbytte (et kvalitetsmæssigt plus), og som giver en mere tredimensionel vinstok (et holistisk plus ifølge Christophe). Her ses denne beskæringstype på nogle af de ældre vinstokke:


 
Ældre vinstokke med gobelet-beskæring

 

I øjeblikket fører Vinimperiet følgende vine fra Domaine Beauthorey:


[2009] Vin de Table, Tourtourel

dejlig fin syre, aromaer af fennikel, hø, grøftekant, ikke bombastisk og fed, mere rolig og finurlig, men syren giver en god tyngde.

Før: 84,-. Nu: 74,-


[2009] Coteaux du Languedoc, Patus

hindbær, brombær, en kende animalsk, meget levende, sødmefuld frugt, medium kraftig, kan klare det fleste former for mad

Før: 79,-. Nu: 69,-


[2008] Coteaux du Languedoc, Bella Parra

et absolut freakshow af levende aroma og smag, bagekrydderier (nellike, kanel) springer op af glasset, medium krop, citrus i eftersmag

Før: 87,-. Nu: 77,-


[2006] Coteaux du Languedoc, Danse des Ceps

hvor de første to cuvéer er præget af den friske frugt, har vi her en fadmodnet vin, tobak, læder, cigarkasse, medium kraft

Før: 109,-. Nu: 99,-


[2006) Vin de Table, Ultime

også fadlagret og i stil med ovenstående, mere karakter fra de atypiske druesorter, en eksplosion af aromaer, passer til sit navn: den ultimative, kræver måske lidt tilvænning for nogle, men man fortryder ikke indsatsen

Før: 139,-. Nu: 129,-


 
Cuvée Ultime indeholder druesorterne alicante, carignan, cinsault, aramon, gros noir. Det er mildest talt ikke druesorter, som har renommé for at give kvalitetsvine. De er tværtimod blevet anvendt pga. deres høje produktivitet og for at give farve i blandinger med andre druesorter. Men Christophe har en udgave af dem som gamle vinstokke, og han holder udbyttet meget lavt. Så ved en kombination af hans stædighed for at se og skabe en kvalitet af nogle grimme ællinger og besiddelsen af gamle vinstokke på en jord, der er perfekt til vin, er der opstået en meget spændende vin, der både er utrolig dejlig at drikke og samtidig har sin helt egen karakter.

 
Ønsker et fantastisk forår med masser af vinoplevelser til alle
Bjarne Jørgensen

Maj 2017


April 2017


Marts 2017


Februar 2017


December 2016


November 2016


Juni 2016


Maj 2016


Marts 2016


Februar 2016


November 2015


Oktober 2015


September 2015


August 2015


Maj 2015


Marts 2015


Januar 2015


December 2014


November 2014


Oktober 2014


August 2014


April 2014


December 2013


November 2013


Oktober 2013


August 2013


Maj 2013


April 2013


Marts 2013


Januar 2013


November 2012


Oktober 2012


August 2012


Juli 2012


Juni 2012

Vinimperiet | CVR: 21032247 | Underværket, Stemannsgade 9C, 8900 Randers C - Danmark | Tlf.: +45 28 69 68 28