Sitemap    
 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
23/11 2012 - Ny lovgivning om økologisk vin, 23. november 2012

Den økologiske vins smertefulde fødsel

 
EU-lovgivningen for økologisk er for nylig blevet ændret. Som introduktion dertil får du her et referat af en artikel fra det franske vintidsskrift La Revue du Vin de France skrevet af Fabien Humbert.

 

Den europæiske økologiske vin (økovin) står nu endelig ved døbefonten takket være EU-lovgivningen, der er blevet affattet i Bruxelles. Et indledende skridt, der er til glæde for nogle vinbønder, men ikke alle.

Lynnedslag i vinmarken! Efter tre år med glødende diskussioner er Europa-Kommissionen endelig den 8. februar i år nedkommet med et regelsæt for økologisk vinfremstilling. Er den ægte økovin endelig officielt blevet en realitet, sat i rammer af tekster indgraveret i de europæiske forordningers marmor, og alt det gamle nag er blevet begravet? Intet er mindre sikkert, for alle er ikke enige om den nye lovgivning. Udmattet efter mange års guerillakrig med de forskellige grene af den økologiske familie stiller de fleste producenter sig tilfredse med denne tekst, der er udarbejdet på baggrund af kompromisser. Men de mest uforsonlige økologiske vinbønder, samlet under private organisationer såsom Demeter, FNIVAB (Fédération Nationale Interprofessionnelle des Vins de l'Agriculture Biololique) eller Biodyvin er enige om at bekæmpe disse regler, som de anser som alt for eftergivende. Årsagerne til alt dette postyr? Den omfattende liste over kemiske midler og teknikker, som stadig er tilladt ved fremstillingen af en vin, som de mener, kun er økologisk af navn. Og støvet fra slaget har knapt lagt sig, før fjendtlighederne vil kunne genoptages, for lige om hjørnet findes revisionen af regelsættet, der er fastsat til 2015.

En vision for håndværket

To økologiske filosofier stod over for hinanden i Europa-Kommissionens gange. For den ene, som er ansporet af engagerede vinbønder såsom Nicolas Joly, biodynamiens lovpriser, eller Michel Issaly, præsident for organisationen Vignerons Indépendants, er vinen først og fremmest udtryk for et terroir og et klima. Deres credo: Mennesket skal hjælpe vinens rødder med at kunne gro dybt ned i en jord, der er "levende" (ikke kemisk behandlet), og lade dem gennemtrænge lagene af kalk, skifer eller ler, for at plantens frugt kan udtrykke hele sit oprindelige miljøs mangfoldighed og smag. Med andre ord forsvarer Joly, Issaly og deres fæller en håndværksorienteret vision af økologien, som begrænser menneskets interventioner, især brugen af synteseprodukter. "Økologisk vin laves først og fremmest i marken, fastslår Olivier Huchette, ansvarlig for certifikationen hos Demeter i Frankrig. Hvis man har sunde druer og vinstokke, har man en god chance for at lave en vin med mindst mulige tilsætninger." Naturligvis ønsker denne familie af økologiske vinbønder også mest muligt at begrænse anvendelsen af tilsætningsstoffer i forbindelse med vinificeringen.
For de andre, som søger at producere store mængder og med små omkostninger, er en vin økologisk, når alle de anvendte produkter ved fremstillingen også er økologiske. Med risiko for at miste vinens sjæl til fordel for et standardiseret produkt. I tre år har kampen således ikke stået stille mellem disse to opfattelser af økologisk vin, og da støvet endelig lagde sig, den 8. februar i år, kunne kun den ene lejr gøre krav på sejren. Fortalerne for en definition af økologi med færre hindringer havde vundet. Og som så ofte i Bruxelles var det den gruppe, der var bedst organiseret, bedst finansieret og mest øvet i lobbyismens teknikker, der sejrede. "Denne lovgivning giver store fordele til de store fabrikanter ("faiseurs", kan også betyde svindlere (referentens kommentar)), som bruger industrielle teknikker til at producere endnu flere vine med økomærke. Det er dem, der er bedst præsenteret, og som udøver det mest effektive lobbyarbejde i Bruxelles", fastslår Sylvie Augereau, forfatter af flere guides om økologisk vin.

Delte europæiske vinavlere

Denne aftale som et minimum har altså været svær at blive enig om. Men tingene kunne være gået meget værre for tilhængerne af et restriktivt regelsæt. For hvis den økologiske lejr er delt i Frankrig, er den det endnu mere i Europa. "Udarbejdelsen af listen over tilsætningsstoffer og teknologiske hjælpemidler, som skal tillades i økologisk vin, tog rigtig lang tid, husker Antoine Faure, ansvarlig for regelsættet hos Ecocert, en af de uafhængige organisationer, der certificerer arbejdet i vinmarken. Vi er 27 medlemsstater og næsten lige så mange forskellige tilgangsmåder til vinfremstilling." En fransk vinbonde, der er beliggende ved Atlanterhavet, har uden tvivl flere problemer med meldug og har brug for at kunne anvende produkter til at bekæmpe denne skadelige svamp. En italiensk eller spansk vinbonde vil være interesseret i en liberalisering af de teknikker, der giver mulighed for at hæve syreindholdet, mens en tysk vinbonde vil kunne få behov for at chaptalisere (tilsætte sukker). Endelig vil de vinbønder, der ønsker at producere vine, som er helt tørre (som i Sancerre, eller Jura for vin jaune), have mulighed for at bruge teknikker og produkter, der gør, at der ikke bliver noget restsukker.

En debat om svovl

Men det er omkring spørgsmålet om svovlmængder, at forhandlingerne stødte på flest forhindringer. De nordeuropæiske lande, hvor det fugtige klima er gunstigt for udvikling af svamp på tidspunktet for høsten, forlangte høje grænser for godkendelse af SO2. De sydlige lande, der er begunstiget af et mere tørt klima, var mere uforsonlige med hensyn til anvendelsen af svovl. For at finde et kompromis blev den europæiske landbrugskommisær, Dacian Ciolos, nødt til at stille et ultimatum: I mangel på en aftale omkring godkendte svovldoser ville påskriften "Vin fra økologisk dyrkede druer" være forbudt fra og med den 1. august 2012! "Der var risiko for, at der ikke mere ville være certificeret vin overhovedet, mindes Laurent Mathys, der er certificeringsingeniør inden for økologisk landbrug hos Bureau Veritas. Dette damoklessværd fik gang i forhandlingerne igen, og det kom der endelig et resultat ud af." Men som så ofte i Bruxelles, er der i bund og grund ingen, der er tilfreds med den opnåede enighed.

Tilsætningsstoffer i overflod

Hvad finder man så i denne tekst? På den ene side er de godkendte svovldoser deri blevet sænket, med et maksimum på 100 mg/l for rødvin i stedet for 150 mg/l for konventionnel vin. Og på 150 mg/l for hvidvin og rosévin frem for 200 mg/l før aftalen. På den anden side skal de certificerende organisationer ikke blot godkende den økologiske garanti for druen, men også det, som i forbindelse med vinificeringen er tilføjet som tilsætningsstof og brugt som teknologisk hjælpemiddel samt alle anvendte landbrugsingredienser (såsom sukker eller alkohol). "Den europæiske lovgivning er et grundlag, der giver mulighed for at gøre fremskridt, erkender Olivier Huchette fra Demeter i Frankrig. Men der er dog stadig 37 ingredienser tilbage, som man må tilføre vinen plus den gas, som bruges til at stabilisere." Eksempelvis er der i specifikationerne hos Demeter, organisationen, der er specialiseret i biodynamisk certifikation, kun godkendt otte tilsætningsstoffer i forbindelse med vinificeringen og altså 29 mindre end i den europæiske lovgivning. Hvis teknikker såsom frysekoncentrering, delvis fjernelse af alkohol eller fjernelse af SO2 ved fysiske processer fra nu af er forbudt til produktion af en økologisk vin, virker forbuddet mod at anvende varmebehandling såsom højpasteurisering over 70° C i nogles øjne som en illusion. "Ved 69 °C bliver det levende, dvs. gær og bakterier, allerede dræbt, bemærker Michel Issaly. De afskaffes, men erstattes af industrigær, og produktet tilpasses efterspørgslen." Det står klart, at denne tekst også søger at favorisere fremkomsten af rammer for at kunne producere store mængder vin med "økologi" på etiketten og eksportere denne vin. Men kan den stadig betegnes som økologisk?

Ikke flere tvetydigheder?

Lige indtil ikrafttrædelsen af den nye europæiske lovgivning havde økologisk vin ikke nogen lovgyldig eksistens. Alligevel kunne forbrugerne godt finde flasker påtrykt AB hos deres vinhandler eller på supermarkedernes hylder. Dette logo, som ejes af landbrugsministeriet, garanterer dog ikke reelt en vins økologiske karakter. "Indtil nu har de certificerende organisationer kun kontrolleret druens økologiske egenskab, understreger Laurent Mathys fra Bureau Veritas. Der var ikke nogen kontrol af tilsætningsstoffer, SO2 eller vinificeringsteknikker." På etiketterne stod den tvetydige påskrift "Vin issu de raisins de l'agriculture biologique" (vin fra økologisk dyrkede druer), som kunne vildlede forbrugeren! De ville tro, at de købte økologisk vin, men ville samtidigt i glasset kunne finde kemisk gær, sukker og alle mulige ikke-biologiske tilsætningsstoffer tilføjet under vinificeringen.

Et ubestrideligt fremskridt

Er forbrugerens situation blevet forbedret med den europæiske lovgivnings ikrafttræden den 1. august i år? Der er mange, som mener, at der er tale om et vigtigt skridt i den rigtige retning. Olivier Humbrecht, som er glødende fortaler for økologi, sammenfatter med sin holdning denne tænkemåde. "Man kan ihvertfald ikke sige, at forbrugeren bliver narret med denne lovgivning, forklarer ejeren af domaine Zind-Humbrecht i Alsace. Det drejer sig om en forbedring og en garanti for, at man ikke længere vil kunne finde de vin, der er fra økologisk dyrkede druer, men hvor der også er tilsat kemiske produkter." Andre er mere strenge og taler faktisk om bedrag og påpeger især de ikke særligt naturlige tilsætningsstoffer, der er godkendt ifølge den nye lovgivning, f.eks. syrer og modificeret gær. "Forbrugerne er taberne i denne sag, fastholder Michel Issaly. På et tidspunkt vil de indse, at der er meget lille forskel mellem en konventionel vinifikation og en økologisk vinifikation." Hvis det er tilfældet, vil det store publikum overhovedet være til stede?

Kampen fortsætter

Et vigtigt element er, at de forskellige tilstedeværende parter igen får mulighed for at forsvare deres standpunkt i 2015, hvor den europæiske lovgivning bliver nulstillet og genforhandlet. Mens der ventes, pudser alle deres argumenter af, til deres tid kommer. "Høsten i 2012, 2013 og 2014 vil blive undersøgt nøje, afslører Alain Réaut, præsident for FNIVAB. Den europæiske lovgivning bliver ændret, godkendte doser vil i højere grad blive begrænset, tilsætningsstoffer vil forsvinde, og teknikker vil blive forbudt." Det bliver en ekstra chance for økologisk vin. Alle har deres mening om den vej, der bør tages, for at ændre teksten om tre år. Nogle fastholder, at de nye bestemmelser skal tage hensyn til det kvalitative aspekt ved arbejdet i vinmarken og i produktionshallen. "Bestemmelserne accepterer chaptalisering (tilsætning af sukker), såfremt det anvendte sukker er økologisk. Men det er ikke kvalitativt", forklarer Olivier Humbrecht.

Nicolas Joly er for hans vedkommende fortaler for en fuldstændig gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen af modificerede gær. "Forbrugeren bør vide, om den smag, som han finder i sit glas, stammer fra en AOC (kontrolleret oprindelsesbetegnelse), dvs. kombinationen af en jordbund, der er infiltreret af rødder, og et klima, der er infiltreret af blade og fotosyntese, eller om smagen stammer fra en standardiseret gær", plæderer ejeren af Coulée de Serrant. Gérard Bertrand, ejer af château L'Hospitalet og en vigtig forhandler i Languedoc, ønsker derimod, at lovgivningen vender tilbage til visse forbud. "Lovgivningen har forbudt ønologiske produkter, der gjorde brugen af svovl overflødig, og det er en skam, beklager han. Men en lovgivning er altid en smule restriktiv, og vi får se, om denne lovgivning vil udvikle sig i den rigtige retning i 2015." Det er muligt, at spørgsmålet om svovl igen bringer sindene i kog. "Det er svært at opbevare vin i lang tid på en sund måde med så lave svovlniveauer, forklarer Sylvain de Coster, kvalitetsansvarlig i Cave coopérative des Vignerons de Caractère i Vacqueyras. For i løbet af vinens liv tilsætter man små doser af svovl for at forlænge vinens liv. I modsat fald er der en risiko for, at den ender med at transformere sig til eddike."

Det amerikanske eksempel

Kampen om økologien ser altså ud til langt fra at være færdig. Selvom første halvleg er blevet vundet af fortalerne for en vision for økologien med få hindringer, vil anden halvleg let kunne blive mindre gunstig for dem. Medmindre den europæiske økologiske vindyrkningsbranche beslutter at følge eksemplet, der udgøres af vores amerikanske fæller, som har iværksat to regelsæt for økologisk vin. I det ene er der ikke mange bindinger, mens det andet er mere restriktivt. Og det gør det muligt for forbrugeren let at gennemskue tingene. Under alle omstændigheder mødes vi igen om tre år, i 2015!

 

Godkendte produkter, som ikke er særligt økologiske

De fleste forbrugere tror, at økologisk vin er naturlig. Men mange tekniske og udefra kommende produkter er stadig godkendt ifølge den nye lovgivning for økologisk vin. I teksterne forventes det godt nok, at disse tilsatte ingredienser skal komme fra råvarer med økologisk oprindelse, men kun "hvis de er til rådighed". Her er nogle eksempler på produkter, der stadig er godkendte:

- luftarter såsom nitrogen, kuldioxid og argon, som bruges til at skabe en inaktiv atmosfære og til at håndtere mosten i beskyttelse mod luften.

- biologisk gær til gæringen og diammoniumphosphat og thiaminhydrochlorid, der bruges til at begunstige udviklingen af gær.

- aktivt kul, der bruges til at affarve vinen.

- spiselig gelatine, fiskelim/husblas, ægalbumin, kasein, kaliumkaseinat, siliciumdioxid, bentonit, pektolytiske enzymer, kaliumalginat og calciumsulfat, der bruges til at klare vinen.

- mælkesyre og vinsyre L(+) til at surgøre vinen, calciumcarbonat, neutralt kaliumtartrat og kalium bicarbonat til at afsyre.

- mælkesyrebakterier til at forbedre gæringen af mosten. L-ascorbinsyre, citronsyre, metavinsyre, akaciegummi, kaliumbitartrat til at stabilisere.

- kobbersulfat og -citrat til at fjerne dårlig smag og dårlig lugt.

- flis fra egetræ for at berige smag og farve.

- og selvfølgelig svovldioxid (SO2), kaliumbisulfit eller kaliummetabisulfit (sulfitter) til at konservere vinen.

 

3 spørgsmål til Antoine Gerbelle, medlem af smagningskomiteen hos La Revue du Vin de France

Har økologisk vin en bestemt smag?

Økologisk vin har ikke i sig selv en bestemt smag, hvis man taler om den retning, hvor man forsøger bedst muligt at udnytte naturen for at opnå en smag af "terroir" og af selve frugten. Økologiske druer har en bedre syre, og det giver vine, som er mere letfordøjelige, friske og elegante. Denne forskel er især mærkbar i varme år, fordi økologiske druer brænder mindre og har et højere syreniveau.

Forskelle i forhold til økologisk vin?

De konventionelle vine lider under en formatering, der især skyldes anvendelsen af gær. En økologisk vin skal derimod komme fra naturligt forekommende gær, og det er i høj grad med til at ændre vinens smag Men de naturlige gærstammer, der er til stede i vinproduktionshallen, kan både give interessante og ubehagelige smage. Der findes andre specifikke problemer inden for økologien: den intensive anvendelse af kobbersulfat for at kompensere for den manglende behandling med synteseprodukter. I længden ødelægger denne praksis gærfaunaen og forhindrer en god gæring.

Og hvad med anvendelsen af svovl?

Der findes svovl i de fleste økologiske vine, hvis man ser bort fra dem, der kaldes "naturvine", og det er blot en lille niche. Men svovldoserne er ofte mindre i vinene, fordi vinbønderne ikke ønsker at ødelægge aromaerne i frugtens udtryk med et tilsætningsmiddel, der dræber smagen. En for stor sænkning af svovlniveauet risikerer dog at medføre katastrofer, fordi en oxidering af vinene kan medføre en transformation til vineddike. Udover spørgsmålet om smag kan lægerne også konstatere, at flere og flere bliver allergiske over for svovl. Derfor løber man en lidt mindre risiko med en økologisk vin.

 

3 spørgsmål til Dacian Ciolos, europæisk landbrugskommisær

Hvorfor har det været svært at gøre denne reform færdig?

Den økologiske dyrkning af en vinmark var til stede i de europæiske specifikationer, men vinificeringen af druerne i overensstemmelse med principperne for økologisk landbrug blev ikke omtalt. "Vin issu de raisins de l'agriculture biologique" (vin fra økologisk dyrkede druer) var det eneste, der stod på etiketterne. Dette tomrum er nu fyldt ud med offentliggørelsen af bestemmelserne for økologisk vinificering, som fastsætter den helt nøjagtige liste over tilladte stoffer. Listen er kortere end for den konventionelle vinificering. Cirka en tredjedel af tilsætningsstofferne eller de teknologiske hjælpemidler er blevet fjernet og erstattet af enkle eller naturlige produkter. Det samme gælder for forbuddet mod bestemte ønologiske metoder eller anvendelsesbegrænsninger.

Svarer de nye bestemmelser til folks forventninger?

Det er klart, at flere og flere forbrugere ønsker økologiske produkter. Dem kan de fra nu af finde i Europa

Er der brug for mere økologi i den europæiske vindyrkning?

EU har faktisk i lang tid fulgt den økologiske udvikling. Det har gjort det muligt at skabe klare lovgivningsmæssige rammer, som også er en reel reference for forbrugerne. EU støtter udviklingen af det økologiske landbrug og vil gøre det i endnu højere grad i de kommende år ved at tilskynde til konvertering af de konventionelle bedrifter og ved varigt at støtte de bedrifter, der har valgt økologien. Det er det, vi har foreslået inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik.

Maj 2017


April 2017


Marts 2017


Februar 2017


December 2016


November 2016


Juni 2016


Maj 2016


Marts 2016


Februar 2016


November 2015


Oktober 2015


September 2015


August 2015


Maj 2015


Marts 2015


Januar 2015


December 2014


November 2014


Oktober 2014


August 2014


April 2014


December 2013


November 2013


Oktober 2013


August 2013


Maj 2013


April 2013


Marts 2013


Januar 2013


November 2012


Oktober 2012


August 2012


Juli 2012


Juni 2012

Vinimperiet | CVR: 21032247 | Underværket, Stemannsgade 9C, 8900 Randers C - Danmark | Tlf.: +45 28 69 68 28