Sitemap    
 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Navn
Virksomhed
E-mail
:
CAPTCHA Image
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
29/6 2012 - Om Mas de Daumas Gassac, 17. juni 2011

Gasping - but somehow still alive

 
c'est du marketing...

Ja, bare rolig, det er ikke din foretrukne vinhandler i Vinimperiet, der kvæles, men holder sig i live. Det er nok nærmere firmaets kreditkonto, der gisper lidt. Og vid, at det skal opfattes som noget ganske positivt. For det er tegn på, at der er indkøbt masser af spændende produkter, som kun venter på at blive brugt til at føre dine smagsløg ud på nye eventyr. Du kan tilmed regne med, at din vinhandler står til din disposition hele sommeren, ikke nødvendigvis i butikken, men med telefonen i hånden ventende på dit opkald, på din bestilling. Så måske alligevel gispende efter at have båret kassevis af vin ud i bilen til levering hos dig.

Både redaktøren og den vinansvarlige har faktisk lidt mistet overblikket over hvilke nyheder, du allerede er blevet præsenteret for. Så vi anbefaler i stedet at tjekke hjemmesiden.

Med hensyn til anbefalinger, bare rolig, vi har ikke tænkt os at følge Dick Tryors forslag fra sidste nyhedsbrev og bruge genkendelsesprocenten som karakterskala. Derimod er vi ganske begejstret for hans fremlæggelse af de græske ideer og i særdeleshed problematiseringen som princip. Vogt jer tryghedsnarkomaner, vi har tænkt os at problematisere enhver fast grund under jeres fødder.
 
En person, der er ganske kompetent til problematisering er Aimé Guibert, grundlægger af Mas de Daumas Gassac. Det er som tidligere nævnt et af Vinimperiets nye domæner, og det er et sted med en ganske særlig historie, men den må vi vente med at høre. Nu skal det dreje sig om Aimés evne til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter.

Daumas Gassac skrev før på deres etiket, at deres vin er "culture organique". På et tidspunkt talte jeg med Gaël Guibert, som er søn af domænets skaber, Aimé Guibert. Han forklarede, at de følger de samme principper som økologerne, og at deres mentalitet er at producere vin uden at tilføre vinen og naturen noget unaturligt. Men han sagde også, at de ikke ønsker at stille sig bag en bestemt skole eller retning i form af et certificeringsmærke.

For et stykke tid siden havde jeg besøg af en repræsentant fra Daumas Gassac ved navn Victorine Babé. Og jeg forsøgte at få hende til at uddybe, hvorfor domænet ikke havde økologisk certifikation, når de nu alligevel fulgte de samme principper. "c'est du marketing..." sagde Victorine, det er Aimés forklaring. Det er bare markedsføring. Og hun forklarede videre og begejstret om Aimé, der ikke ønsker, at domænets og hans eget navn forbindes med en bestemt bevægelse og indgår i en aktivitet, der ikke har noget med vin at gøre, men snarere bliver et led i en politisk bevægelses smarte kampagne for sin egen sag. Og jeg tænkte ved mig selv, at måske drejer det sig mere om en selvstændig og meget karismatisk persons manglende evne til at indgå i en gruppe, til at acceptere, at også andres mening skal høres og tages hensyn til. Men den økologiske bevægelses kamp for certificering af økologiske produkter fik da et ganske problematiserende spark over skinnebenet.

For Vinimperiet er Mas de Daumas Gassac en undtagelse. Vi accepterer den spraglende personlighed, der ikke vil underlægge sig fællesskabets strenge krav om certificering. Manden er en legende, domænet har en spændende historie, og vinen er fantastisk, når den har ligget et par år eller fem. Vi er dog uenige i Aimés syn på certificering.

 

Men ud over det havde Victorine og jeg en meget hyggelig snak, og vi fandt ud af, at vi begge havde gået på Université Paul Valéry, som universitetet i Montpellier hedder. For mit vedkommende dog kun et halvt år. Hun kunne ikke helt skjule sin misundelse, da jeg fortalte, at jeg for en del år siden havde smagt domænets første årgang, 1978. Den havde selv hun ikke smagt. Besøget sluttede lidt i panik. Hun skulle nå en togafgang på Randers banegård for at nå en flyver fra Kastrup. 25 minutter før afgang ringede jeg efter en taxa, men efter 10 minutter var den endnu ikke kommet, selvom jeg havde fået en sms. Jeg var ved at arrangere en anden transport, da taxaen endelig dukkede op. "Det kan jeg slet ikke nå, byen er fuldstændig pakket med biler", sagde chaufføren, da jeg angav tidspunktet for togets afgang. "Prøv at køre ovenom", sagde jeg. Jeg ved ikke, hvilken vej han kørte, men en halv time efter ringede Victorine og sagde, at hun med nød og næppe havde nået toget. Pyha, for det var jo faktisk mit ansvar at bringe en gæst sikkert videre...

Nå, men Aimé var egentlig leder af et læder- og handskefirma, men ledte sammen med sin kone Véronique efter et sted på landet, hvor de kunne bo med deres forhåbentligt kommende børn. Det fandt de i Aniane tæt ved Montpellier og flyttede dertil i 1971. Og vin skulle der selvfølgelig også være på stedet, men blot til eget forbrug. Dog havde de i 1971 besøg af den største nulevende ekspert i forholdet mellem jordbund, druer og vin, professor i geografi ved Bordeaux Universitet, Henri Enjalbert. Han kunne fortælle, at helt exceptionelt var jorden på stedet af nøjagtigt den samme type som på de bedste steder i Côte d'Or i Bourgogne. Det blev starten på produktion af kvalitetsvin på et sted, der mest var kendt for at lave konsumvin. Aimé satte himmel og jord i bevægelse for at skabe de bedste betingelser for vinproduktion, og han blev dermed eksponent for en ny opfattelse af regionen: Der kan også produceres kvalitetsvin i Languedoc! Og nærmere betegnet Aniane for Daumas Gassacs vedkommende. Alt dette kan du læse om i:

Daumas Gassac: The Birth of a Grand Cru skrevet af Alastair Mackenzie

Kan lånes på Vinimperiet

På et tidspunkt fik den berømte californiske vinproducent Robert Mondavi en aftale sat i stand med borgmesteren i byen Aniane. Der skulle ryddes store områder land omkring byen, og Mondavi skulle lave vin derfra. Men det var Aimé ikke enig i. I opbyggelsen af Daumas Gassac havde han forsøgt at bevare landskabets karakter, og nu skulle der ikke komme en amerikansk stormogul med bulldozere og nivellere den storslåede natur. Aimé forsøgte at kæmpe imod. Det forholdt sig heldigvis sådan, at efter det nye kommunalvalg var byens socialistiske borgmester blevet skiftet ud med en kommunistisk. Og han var af samme opfattelse som Aimé. Sammen fik de forpurret Mondavis indtog i regionen. Alt dette kan du høre mere om i filmen Mondovino. Lån den i Vinimperiet.


Maj 2017


April 2017


Marts 2017


Februar 2017


December 2016


November 2016


Juni 2016


Maj 2016


Marts 2016


Februar 2016


November 2015


Oktober 2015


September 2015


August 2015


Maj 2015


Marts 2015


Januar 2015


December 2014


November 2014


Oktober 2014


August 2014


April 2014


December 2013


November 2013


Oktober 2013


August 2013


Maj 2013


April 2013


Marts 2013


Januar 2013


November 2012


Oktober 2012


August 2012


Juli 2012


Juni 2012

Vinimperiet | CVR: 21032247 | Underværket, Stemannsgade 9C, 8900 Randers C - Danmark | Tlf.: +45 28 69 68 28